Nytårs bordet…. Med ønsket om en dejlig aften til jer alle…

ff619cfa-71d4-4a9a-90a2-fdd3d66ebdb2

Som lovet…. Nok lidt senere end jeg havde ønsket, men I ved hvordan det er, timerne ræser der ude af, vi manglede liiiige at købe det sidste, og pludselig var klokken mange. Jeg gik også og drømte om, at vejret bare gav en smule mere lys til mine billeder, men nu er solen jo nærmest på vej ned igen, så jeg håber I kan bruge det som det er….

Nytårsbordet 2017 består af guld og glimmer for alle pengene….. Jeg har handlet ind i rema, Søstrene Grene og Tiger, så ikke noget forfærdelig dyrt hejs…. Bordbomber i lange baner og et stort confettirør til at skyde aftenen igang, vi ELSKER confetti her i huset, det er ikke nogen hemmelighed, og til Neels fødselsdag på lørdag, har vi naturligvis også både flag- og confettirør klar.

Tusind tak også for alle jeres kommentar på mit seneste indlæg, det varmede mig virkelig, at jeg ikke var den eneste, der tænkte den vagtlæge var helt off i sin måde at håndtere os på, jeg er stadig dybt rystet.

Men heldigvis har penicillinen virket, og igår havde vi for første gang i ferien, en lille Neel med solstråler i øjnene, feberfri og godt på vej til at blive frisk. Hun er stadig lidt snottet, men pyt med det, bare det andet er på retur.

Men lad mig slutte året af med dette indlæg, med billeder af vores nytårspynt, pigerne og confetti. Præcis det som sætter rammerne for mig og mit univers.

Tusind tak fordi I har lyst til at være med, hver eneste lille hjerte der sendes min vej, suser direkte ind i der hvor det varmer aller mest….

Pas på hinanden i aften, og træd ind i 2018 med et brag

Vi ses i det nye år, på min nye blog……

 

GODT NYTÅR

img_2017

f99b8a91-7b86-44ea-88b9-92c1f99244db

f1b57423-7364-4d50-bb9c-55e922e02534

76211e47-5c56-4d1c-a394-39e7a6dd8218

2244ba4a-6838-420e-94b6-ff88cb5afc4a

738edcae-efb3-4817-96b8-ba8fc2fa34c6

67e0e79a-c877-4e07-b9f1-f5381c479c8b

43ffa387-b203-49b8-a42e-29f887352676

9a154134-bf9a-4ef6-bf6b-73853ff562e1

07eef014-9721-4a9c-b85c-4e0171d2a1b2

4c25afc6-1375-4483-a1d6-52a6340ef8e4

0f25b0d6-7054-436a-b458-2416f43aae6b

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Nekrolog over min juleferie….. Vrede på vagtlægerne…..

img_1971

Dagens indlæg skulle ha været et skønt tilbageblik på 2017, men istedet er der noget andet der fylder i disse dage. Som jeg skrev før jul, vågnede Neel med ondt ondt i halsen 2 dage før juleaften, heldigvis gik det over, men fortsatte med masser af snot og hoste. D. 23 december kl. 21.00 var vi ved vagtlægen med hende, og fik konstateret fnat, som hun også kom i behandling for samme aften…. D. 24 december var en skøn dag, ingen feber og glade børn.

D. 25 dcember fik jeg feber og blev drøn snottet om natten….. 2 dage med feber og efterfølgende en hoste der er ved at drive mig til vanvid….. For at slutte dagen igår med, at Neel fik akut ørepine efter at vågne fra en eftermiddagslur.

Jesper og jeg skiftes til at ringe til vagtlægen fra kl. 17.00 til kl. 21.00, INGEN af dem vil se hende, faktisk bliver vi talt ret nedladende til, fordi vi blev ved med at ringe.

Vi fik at vide, at vi måtte give hende 500 mg pamol tilsat en 200 mg ibumetin. Dette lyder i mine øre voldsomt, men da to forskellige vagtlæger siger det med et par timers mellemrum, vælger vi til sidst at gi det til hende. Neel falder til ro og sover hele natten. Dog var jeg vred, jeg kender mit barn, hun græder normalt ikke konstant når hun har det skidt. Hun bliver sløj, ja, hun bliver slatten, ja og hun vil som udgangspunkt ingenting og øjnene er matte. Men hun græder ikke….. Så jeg vidste hun havde ondt. Og hun havde også feber igen. Men lægen var ligeglad. Jeg fik bare “I har jo lige ringet for lidt siden, og som jeg fortalte din mand, så har mange børn ondt i ørene, vi kan alligevel intet gøre”…..  Jeg er ærlig talt rystet…….

Da hun står op begynder hun igen at græde, og jeg får en tid ved egen læge….. Som forøvrigt er fuldstændig rystet over, at vi er blevet rådet til at give et barn ibumetin, og ej heller må hun med hendes vægt, få så høj dosis pamol. Til gengæld konstaterer han kraftig mellemørebetændelse, som nu er i behandling for med penicillin, vi krydser fingre for, at vi meget snart får vores glade lille pige tilbage, så vi i det mindste kan nyde bare de sidste dage af ferien, uden alt for meget sygdom…. Idag har hun ikke været meget værd, og lige så snart panodilen ( i lavere dosis ) holder op med at virker, kryber hun sammen, blir trist og tager sig til øret….. Nu er hun puttet, med 3 penicillin for idag, jeg mindes de virker ok hurtigt, så vi håber, at dagen allerede er bedre imorgen…..

Året 2017 har på mange måder været et år, som jeg vil se tilbage på med både triste og glade øjne. Vi startede 2017 med at miste min mormor, hvilket det meste af året selvsagt har båret præg af. Det har været første påske, fødselsdag og jul uden hende, milesten som man skal igennem….. Livet suser der ud af, og jeg har da bestemt dage, hvor jeg simpelthen glemmer, at hun ikke er her mere. Men livet er pudsigt, og skrøbeligt, og det bliver man mindet om, så snart der lige er en stund, som jeg tænker jeg gerne ville dele med hende, en blomst der springer ud (som de altid gjorde i deres kolonihave) når jeg sidder og får aftensmad i hendes stole eller når jeg bare ser på et billede på mit køleskab, hvor min mormor giver mad til lille bitte mig. Da får jeg en klump i halsen, og forstår slet ikke, hvor hele mit eget liv også allerede er blevet af….. 37 somre siden jeg sad der, uden et hår på hovedet, uden ‘en bekymring, udover måske en våd ble…. Med hele livet foran mig, med alt hvad det indebærer af sorger og glæder.

Arbejdsmæssigt har min mand fået nyt job, det har været super godt for ham at få gang i de små grå igen, og apropos grå, så har han også i år, fået de første grå hår i skægget…. Det har sine årsager, det har været et år fyldt med tanker, spekulationer og jobskifte…. Tanker om vores hus, om vores fremtid og mange andre ting….. Som jeg skrev tidligere, det er en del af det at blive voksen, der er beslutninger der skal tages, og man har kun sin egen mavefornemmelse at lytte efter. Men vi har hinanden, og gud hvor kommer man heldigvis langt, når kærligheden er der, til at guide os, og fortælle os, at noget har vi i hvert fald helt rigtig fast i.

Min arbejdssituation har været fremadskridende, min administrative stilling har været den samme, men bloggen har vokset sig større, arbejdsopgaverne er blevet flere og jeg har derfor virkelig kunnet mærke, at det går den rigtige vej. Det har været hårdt, sejt, spændende, udfordrende og ikke mindst, enormt givtigt ….. Det skaber kun grobund for at yde mere, og udvikle på det jeg har gang i…..

Om ganske få dage, så vil jeg præsentere en helt ny blog for jer, det har jeg glædet mig til, og været igang med over et stykke tid, designet er anderledes, indholdet naturligvis det samme, men under andre forhold…. 2018 bliver spændende, jeg glæder mig til at se hvor det bringer mig og MortilMerNee hen….. På alle måder.

Året 2017 bragte os også ud i verden, først på en dejlig kør selv ferie gennem Italien, Østrig og Prag, for derefter at bruge 10 dage i skønne vidunderlige New York i starten af september….

I disse dage sidder vi så småt og planlægger lidt for 2018, vi kan ikke vente med at komme ud i verden og opleve mere…..

Nytåret skal vi fejre her hjemme, jeg har styr på pynten….. Og 6 dage efter skal vi fejre 7 års fødselsdag for 12 små damer, for dagen efter, at fejre med familien. Neel fylder 7 år d. 6 januar …..Og  vanen tro, har jeg godt gang i festplanlægningen…… Jeg glæder mig til at dele det hele med jer…..

Jeg lover, at jeg laver et lille indlæg med nytårspynten d. 31. Der var flere der skrev juleaften, om jeg mon snart delte vores julebord. Men vi holdt jul hos mine forældre, så jeg skulle ikke selv pynte i år. Men nytåret, det fejrer vi her, og jeg HAR KØBT IND.

Jeg venter derfor også med at sige Godt Nytår til jer alle…… Dagens indlæg var nok bare mit behov for at sig ØV….. KOM IGEN……. Det her var ikke en juleferie der umiddelbart gik over i historien…. Jeg vil egentlig gerne bare begrave den…. og håbe på, at den sidste lille uge, trods alt har lidt mere positivt at byde på….

img_1794

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

One Ring to rule them all…..Min nye lampe…..

Sponsoreret af Andlight

21684274-9f9e-4dc8-b0a1-9c8cac374669

Måske er jeg lige en anelse FOR inspireret af mit TV i dagens indlæg, men som jeg skrev tidligere, så hører det sig traditionen til, at jeg skal se Ringenes Herre på TV3 i juledagene, jeg skal se dem med reklamer og det hele, sådan føles det HELT rigtigt….

Og når jeg nu er sådan ret in the RING’ ish…. Så kunne det næsten ikke siges bedre.

Min nye lampe, som jeg nævnte forleden, har jeg nemlig nu endelig fået plads til at kunne vise jer. Julen er afmonteret, der er kommet luft i huset igen, og mine julegaver har fundet vej rundt i huset…. Lampen her er dog ikke en julegave, men det føles næsten sådan, fordi jeg modtog den d. 22 december, og ikke har fået den sat frem før idag.

Jeg er helt helt tosset med den, den passer perfekt ind i vores stue, både farven, designet, alt er lige mig….. Jeg er helt høj over den….

Lampen er fra Artemide, og kan findes hos Andlight. Måske er du allerede stødt på denne shop, enten på instagram, facebook eller andre steder online, men hvis ikke, så er du simpelthen nødt til lige at slå et smut forbi.

Jeg får virkelig mange spørgsmål på hvor mine lamper er fra, og jeg må bare sige, de kan næsten findes hver og ‘en her inde hos dem. Jeg var lykkelig da jeg fandt dem for noget tid siden, for jeg er ikke altid såååå go til at huske navne på designer brands, men nu kan jeg til enhver tid bare send folk videre til Andlight, for de har det hele.

I andledning af dagens indlæg, så har jeg selvfølgelig fundet frem til navnene på et par stykker af de lamper vi har, og links til dem, så du ikke skal sidde og lede…. haha…..

planet-indian-red-1-p

Planet Lamp, fra please wait to be seated

 

ic-s1-messing-p

Flos Pendel i messing (den lille)

globe-lille-p

Verne Panton Globe (den lille)

restart-milano-vaeglampe-kort-messing-p

Restart Milano Væglampe messing

Dette er selvsagt nogle af mine favoritter, nogle lidt specielle lamper allesammen, du ser dem måske ikke i et hvert hjem, men jeg har altid haft en svaghed for lamper, de kan noget helt særligt for et rum, og jeg forelsker mig meget ofte i lamper. Jeg har derfor også haft en del udskiftning i lamper over spisebordet over årene, for jeg er simpelthen nødt til  nogle gange at prøve en ny smuk lampe af.

Men seneste smukke lampe i stuen, er altså den røde RING fra Artemide, den er vidunderlig, og giver et ret lækkert lys i stuen. Det var lidt svært for mig at fange den med lys, i det her mørke mørke vejr, men jeg håber alligevel, at i med nedenstående fotos, kan få en fornemmelse af lampen og dens virke her i stuen.

Andlight har et kæmpe udvalg af brands – både de store og veletablerede som GUBI, MENU, FLOS og &tradition, men også mindre og unikke brands som Please Wait to be Seated, Anour og RestartMilano. Du kan se hele deres udvalget af Brands lige her, under fanden Producenter, der er helt sikkert oget for en hver smag! Og ALTID fri fragt 🙂

Og må jeg bare sige, du skal lige holde øje med bloggen her, for der kommer bestemt noget der er værd at vente på, om et par uger….

Fortsæt rigtig dejlig juleferie til jer alle…..

8d3362f5-b631-4695-82a5-87bdefe1bebf

21d5625d-cfd8-409a-8434-030bd80f50ae

44bb690a-8f19-4d4e-8976-092d5e8103a3

61bc478f-fb94-4737-9770-853133336b8c

56339e8f-ae7a-4d82-96c6-e4dbdb9aafb4

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Juledage og julegaver….. Feer, drager og magi :-)

Sponsoreret af Playmobil

75ae32f7-e5bd-4f9b-9a1b-21b82b400b6f

Juledagene er over os, folk er samlet om juleborde, julegaver, hygge og mad….. Det er nogle skønne dage. Neel var heldigvis feberfri da vi ramte juleaftensdag, nu er hun “bare” snottet….. Jeg er også nedlagt med snot og lidt feber, men dog ikke så slemt, at jeg ikke står op. Jeg priser mig bare lykkelig for, at vi ikke skal noget, udover at være.

Pigerne har indtil videre levet i lykkens rus af julegaver, de fik mange dejlige sager, både legetøj, tøj og spil, så vi har selvsagt haft ret travlt med leg og spil de sidste par dage.

I husker nok, at pigerne fik det fineste Playmobil i deres 1. adventsgave, dragetemaet var det. De har leget rigtig meget med det her i december, og ønskesedlen rummede endnu flere ønsker her fra. Heldige os, som har indgået et samarbejde med Playmobil, så vidste jeg, at der lå flere pakker her fra under træet. Glad blev jeg bare, hver gang vi besøgte et supermarked, for her fik jeg at vide, at de altså ønskede sig det her Fe tema i julegave. De ønskede sig det begge to, så vi lod det være en fælles gave fra os. 3 store pakker lå der under træet, hvor begge navne stod på. Jeg ved de havde luret en lille smule på sedlerne, og de var pænt spændte på, hvad der mon var i de pakker.

Børn er børn, og de var høje på sukker og lykke da spændingen endelig blev udløst d. 24 december. Juleaften holdt vi hos mine forældre, så derfor blev alle kasserne først åbnet her 1. og 2. juledag.

Drager og feer findes nu i ‘et stort univers, mere eventyrligt kan det næsten ikke blive…..

De 3 kasser de fik hedder henholdsvis :

Den magiske Fe skov – pris 499

Fe skibet – pris 279

Mytiske Fe – pris 249

Hvis du vil se hele Fe temaet, så kan du se det lige HER.

Neel har jo allerede fødselsdag d. 6 januar, jeg ved bla. hun ønsker sig den røde drage og så ønsker hun sig hele Bryllupstemaet, hvad hun ikke ved er, at det faktisk allerede ligger pakket ind nede i kælderen…. Heldige lille pige 🙂

Jeg gætter på, at nedenstående billeder til forveksling ligner mange af jeres stuer i disse dage, børn der leger i morgenkåber til langt op af dagen, fjernsynet der kører med alverdens juletv, et vådt og blæsende Danmark udenfor vinduerne, lidt ærgerligt julevejr, men hvor er jeg bare ligeglad, for vi har ferie….

 

Ellers håber jeg I alle har haft en dejlig juleaften….. Og fået præcis hvad I ønskede jer 🙂

4a6ad1ae-ada0-48f8-a484-d4262f0c626b

41ae4a53-3eb1-4638-b561-ca42d469d4f6

48a1e22c-6da2-4158-945d-659a7981549a

57468ca9-05f0-47ca-a2e9-e12c37f0eeaf

a8a4f98e-c952-4f7c-841c-f3afe914ccfd

c4fcd9c8-af73-4b7b-a024-d56512ca31e6

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Julefreden har sænket sig…. Næsten

03eec69c-f7ed-4727-82b9-9e3879afda19

Fredag d. 22 december, alle mand er landet i juleferien, gaverne er købt, vi krydser stadig fingre for at DAO leverer de sidste imorgen, og køleskabet er fyldt op…..

Vi startede lidt ærgerligt, Neel vågnede natten til torsdag, grædende, med ondt i halsen, snot og høj feber…. Sådan foregik det meste af torsdagen, og natten til fredag vågnede hun i febersnak op til flere gange. Jeg var bekymret, og havde hende ved siden af mig, lukkede ikke et øje, ville bare være der hvis der skulle opstå opkast eller andet….. Men børn er altså seje, hun sov tilsyneladende selv fra det, og vågnede egentlig noget bedre tilpas imorges… Stadig lidt bleg, men noget mere klar i øjnene. Fredagen har derfor foregået i morgenkåber, med tegnfilm og boller med ost og pålægschokolade…. Vi er lykkelige for, at vi ikke har planer op til juleaften, og ej heller på den anden side, så vi tager en dag af gangen.

Idag var også dagen, hvor ejendomsmægleren præsenterede os for husets værdi, den fortæller jeg naturligvis ikke, men jeg kan godt sige, at vi heldigvis går på juleferie, med en helt anderledes ro i maven, end vi havde turdet håbe på….. Nu kan vi så bruge dagene på at summe over, hvilke valg vi skal tage for 2018.

Dette bliver også mit sidste indlæg før jul, og dermed også de sidste julede billeder her fra….. Ikke fordi jeg som sådan er træt af julen, men jeg ved, når vi rammer d. 25/26 december, så har jeg faktisk fået nok, så har jeg brug for at få det væk, at få luft i hytten og få mine julegaver godt placeret.

Jeg har også fået en ny lampe, som jeg virkelig glæder mig til at vise jer, men igen, det bliver først mellem jul og nytår, for lige nu, der kommer den slet ikke til sin ret der hvor jeg har planlagt den skal stå 🙂

Jeg er heller ikke nået der til, hvor jeg refunderer over året der gik, det hører sig nytåret til for mig. Men ‘en ting skal alligevel berørers. I år er nemlig den første jul uden min mormor, det er ganske specielt. Jeg forstår slet ikke, at vi for et år siden sad rundt om julebordet her i vores hus, mormor havde fået et lille glas rødvin eller 2, humøret var skønt, hun smilede, nød og havde en vidunderlig aften. At hun ikke skulle være hos os 7 uger senere, det forstår jeg stadig ikke…. Men vi tror på, at hun simpelthen ville ha den juleaften med, og så ville hun nok faktisk ikke rigtig mere. Hun var mæt af livet og hun savnede min morfar. Jeg fortæller mig selv og pigerne, at juleaften nyder hun nu sammen med ham. Hun har lavet and i himmelovnen, og de nyder et glas vin der oppe, skåler og kigger ned på vores lille familie, og tænker, at dem fik de sendt godt ud i livet…..

 

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer alle. Pas på hinanden, kram en ekstra gang…. Og vær’ i NUET…..

De kærligste julekram fra mig

 

02cf7804-98e8-4f51-adb3-46b3303326cf

4ba914a8-22b5-4a29-96b0-e9fef117b02a

6bc7c28a-4ffe-45fc-ab5d-2913a9af0ceb

76a95271-e79a-4c9b-9e2d-d12989d0e670

492b21c3-b3af-4f68-85d6-3e2a954b911f

69264a22-0bee-44c3-921f-4d2cd3ae03b0

afff58af-532e-41a6-90ef-d4d6a85a6c9f

b5db631e-d0dd-4ede-9d5a-a4722560b2e7

e6d5ab63-1a80-45b3-8b46-5e3bb86da018

f8b76e0b-7991-4f8e-a023-eb50a1c0f09e

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

3. skab skabte ro….

69ea215b-06ac-477d-a95d-5f26324f688f

3. gang er lykkens gang, er det ikke sådan man siger…. I mit tilfælde er det så det 3 skab…. der her skabte ned i maven agtig lykke….

Vi havde glædet os til det bord i evigheder, jeg havde lavet om og gjort klar, det hele var der, inde i mit hoved. Jeg var sikker på, at det hele ville passe ind…. MEN, så kom bordet, det smukke og vanvittigt lækre bord, og det hele passede bare på en eller anden måde slet ikke sammen, i hvert fald ikke, som jeg havde tænkt det inde i hovedet.

Jeg har skrevet en del med mine yndlings guruer på instagram, og en af dem skrev, at det nok også handlede om, at man ligesom skal tage “ejerskab” af sit bord. Lade det integrere og blive MIT…. Jeg var først sådan lidt, jamen ingenting passer jo til, alt vores service, vaser og stager, det hele er købt med henblik på at stå på et hvidt bord, og pludselig, så synes jeg ikke rigtig tingene passede sammen.

Jeg hev det gamle bord op igen, det blev jeg ikke lykkeligere af, for jeg synes jo vores nye bord er vanvittig lækkert, så ned i kælderen med det igen…. Nu skal det nye bord bare ha lidt patina/brugstegn om du vil. Det har jeg det bedst med.

Det jeg så kom frem til, var at jeg nok hellere måtte forandre lidt rundt om bordet, for at se, om ikke jeg kunne gøre det til VORES… Først malede jeg billedvæggen hvid igen, det hjalp allerede…. Så fandt jeg min gamle teak kommode frem fra kælderen, det hjørne er nu blevet mit yndlingssted i huset, gud hvor er det fint….. Og så begyndte jeg altså at lede efter endnu et skab.

Det store stålskab var simpelthen for voldsomt i vores stue, det er så fint, og jeg er ikke vild med, at det er fjernet… Faktisk sat til salg, da jeg ikke har plads i kælderen (Der står træskabet jo nu)….. Men det fungerede ikke sammen med bordet, der var alt for lidt luft omkring møblerne….

Jeg har søgt og søgt og ledt efter et fint vitrineskab, og endelig igår, der lykkedes det, at finde præcis det, som for mig, satte den berømte prik over i’et…. Skabte ro i maven og glæde for mine øjne….

Selvom vi kom hjem kl. 21.00 med skabet igår aftes, så gik jeg fluks igang med at indrette det, jeg har julet der inde, det har jeg set  på Instagram, bla. hos Maja, hvor fint man kan gøre i en vitrine, og så har jeg fundet min mormors smukke porcelæn frem, som jeg har arvet, og som jeg nu kan kigge ind på og nyde synet af….

Det gamle stålskab kan du se i indlægget her, hvis du bare lige vil se, hvordan det så ud før. Jeg er næsten sikker på, at I også er enige med mig i, at det her er ret meget pænere…. Og hvis du står og mangler sådan et gammelt locker, så smid mig en besked, så kan det hentes her, ganske billigt :-…

Eneste issue er, at jeg nu ikke længere har et skab til mine kjoler, så nu er jeg gået i tænkeboks, efter en kreativ løsning til soveværelset, så jeg kan få dem op og hænge igen…..

Alle billeder er taget her i eftermiddags, hvor jeg ENDELIG er tjekket ind i min juleferie…. Pigerne er gået på juleferie, nu mangler vi bare deres far, som følger efter på fredag…. 11 dage, bare os 4, DET glæder vi os til….. Og hvor glæder jeg mig til mange gode stunder, lige her, omkring vores nye bord…. Som vi kommer til at tilbringe ubeskriveligt mange timer omkring.

Håber snart julefreden sænker sig over jer alle…. Rigtig go onsdag aften…..

 

PS: Hvis du er lige så vild med trompeten og det store bolsje over bordet som mig, så kan jeg oplyse, at de er købt hos en af mine Guruer, nemlig Sarah som står bag General Store på Nørrebro.

9d728de3-4084-4204-b1fe-3e09d9ba7f99

51cb99bd-4dec-47df-af39-f5697ec91bef

73c91698-2f92-43d2-b716-53f636e2538d

675e08ef-c129-4b14-ac0e-05e0093e5226

737ded25-498d-4268-94a4-1707b1124be1

2585bca4-9200-4336-a52b-eb983f53fb8e

c214cbbf-8e77-49f9-9fd6-107be50dfa00

daefbdc3-02d8-49a1-ac8d-0d26f595332f

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Sæt pris på dit hjem…..

62b7b662-e360-4a5b-9f02-d5a7fd8e2efd

Som overskriften lyder, så skulle man tro vi skulle være med i et boligprogram i nær fremtid, men nej, således forløber det sig ikke. Det er af en lidt mere alvorlig karakter.

Eller, nu skal jeg ikke male fanden på væggen, jeg tror altid på det mest positive udslag, indtil andet er bevist. Men en del af det der med at blive voksen, det er også bekymringerne, når man ejer en ejendom.

Vores vidunderlige hus har vi ejet i nu snart 12 år, vi har lagt oceaner af kræfter i det her hus, og jeg kunne ærligt talt ikke forestille mig at bo andre steder. Eller jo, det kunne jeg godt, jeg ville bare gerne have huset med 🙂 Vi er glade for det her hus, det er her vi har skabt vores rigtige voksenliv sammen. Vi er blevet gift her, vi har gennemgået fertilitetsbehandling her, fået 2 vidunderlige børn her. Oplevet op og nedture på jobbet her….. Sagt med få ord, vi er blevet voksne her.

I øjeblikket, der ligger vi i slutningen af et lån, og derfor, så skal vores hus vurderes. Det skal vurderes, for at se om vi kan fortsætte hvor vi er, om vi skal lave en anden låntype eller om vi mon i virkeligheden skal overveje noget helt andet….. Vi håber naturligvis, at vi kan fortsætte som vi lever nu, men det  kan godt ende ud i noget helt andet, alt efter, hvor meget vores hus er værd.

Se det synes jeg er en meget underlig definition at gå rundt i. For mig, er det her hus ALT værd, jeg kan næsten ikke sætte de kritiske briller på, for jeg synes det rummer SÅ mange gode ting.

Men indenfor ganske få dage, der vil vi få nogle helt andre briller på sagen…. En vurderingskyndig, som skal sige hvordan det ser ud sådan i vores område, med huse ala vores osv osv.

Det er en meget underlig proces…. Vi har været her før, for en del år siden, hvor vi også skulle ha vores lån omstruktureret så de passede til en børnefamilie. Men der var markedet alligevel lidt anderledes, jeg var den gang ikke på samme måde bekymret.

Måske har det også noget at gøre med, at man idag tænker lidt mere voksent. At man faktisk har ansvar for nogen andre, at man ikke bare kan gøre et eller andet og så klarer man sig nok hen af vejen. Nu ejer man sgu det her hus, man har sat børn i verden, og så har man altså også bare, at tilbyde en mere eller mindre stabil tilværelse for dem….  Måske handler det også om, at jeg faktisk er udlært indenfor ejendomsmægler branchen. Min kontoruddannelse blev taget i et firma der stod for salg og leje af erhvervsejendomme. Og der er da alligevel nogle af tingene fra den gang der sidder fast….. Til tider savner jeg branchen, drømte i mange år om at blive ansat ved en ejendomsmælger med salg af privat ejendomme. Som sekretær selvfølgelige, ejendomsmægler, det blir jeg aldrig…..

Se det er voksentanker, som fylder en del i tide og utide….. Lige om lidt er det heldigvis jul, og juleferie. Her skal vi gå og summe, spekulere og snakke, snakke om hvad vores ejendom bliver vurderet til….. I det hele taget, snakke lidt om fremtiden.

Og så skal vi nyde julen, det funklende træ, og børnenes forventning, som i den grad blev vækket til morgen, hvor “julemanden” havde været forbi og fyldt gaver under træet 🙂

img_1775

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Så kom det sgu….. det nye spisebord…..

dbcc1c91-c0fb-44bd-a770-26c7db84efe6

Så er det her, det længe ventede bord….. Nej hvor har jeg dog glædet mig til det. Bordet er massiv egetræ behandlet med olie, så det har en helt særlig og varm glød over sig.

Det smarte ved det er også, at det kan have 3 forskellige størrelser. Bordet kommer med 2 plader, og på billede her over har den en af dem i. Den anden plade vi har købt med er lyserød, så der er mulighed for at lave flere forskellige looks med bordet.

Faktisk havde jeg en ide om, at vi i hverdagen skulle bruge bordet uden plader, men jeg tror alligevel det bliver lidt for småt. Uden plader måler det nemlig 160 cm i længde, men det er til gengæld 10 cm bredere end det gamle. Pladerne måler hver især 50 cm i bredden, så nu har vi pt er bord der er 30 cm længere end det gamle og 10 cm bredere. Det føles lidt stort i vores lille bitte rum, men alligevel, så giver det en helt særlig hygge.

Lige nu, der har jeg prøvet style det lidt julet, fordi det selvfølgelig er jul, og så tog jeg lige et hurtigt foto med den lyserøde plade i, mest for at vise det til jer.

Vi skal selvfølgelig lige mærke helt efter, hvordan det skal stå i hverdagen, hvilken plade/om vi skal have plader i og hvor meget man sådan lige skal have stående på bordet.

Men hvad synes I, giver det mening nu, at jeg har fjernet trævæggen og fået stålskabet op??? Det håber jeg I kan se 🙂 😉

Når ja, I vil nok også gerne vide hvor bordet er fra, det er fra VIA CPH som også vores sofabord, samme lækre kvalitet, som vi synes passer rigtig godt ind i den måde vi indretter os på 🙂

Og så er i måske også lidt nysgerrige på den lækre snurretop og flødekaramellen i loftet, som jeg naturligvis ikke kunne undvære efter mit besøg hos The General Store…. Så jeg har fået dem eftersendt, dog i en lidt mindre model 🙂

d343db85-ac64-41d3-8ba7-961e9a6c2839

5260363d-06bd-4366-b62b-22f6d3b00b84

23088bbd-dd2d-425e-ab7b-6588d347461f

5f906c84-4305-4eb3-b628-243c99795c31

0c7e7c8e-af77-47dd-baef-3619ae969909

 

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Jeg kan ikke rigtig få luft her i julen….

 

ea030ea1-d337-4c99-bf71-56521e856626

Måske et lidt negativt indlæg her midt i jule”freden”….. Men jeg har simpelthen brug for at få LUFT….. Jeg har svært ved at trække vejret, både på mine egne, men også på mine børns vegne. Jeg møder mange forældre der har det præcis på samme måde som mig, så jeg synes et indlæg var på sin plads. En indlæg om forventningspres i julen.

Vi har simpelthen så mange ting vi har skullet her i december, og stadig skal, det meste af det, det er simpelthen ting man forventer fra skolernes side.

Først var der nisse pakker der skulle medbringes til et bestemt beløb på en bestemt dato, så var der julefrokost, både i den ene klasse og den anden. Der var en liste man skulle krydse sig ind på i forhold til hvad mad man ville medbringe, og hvis ikke man var hurtig, så stod man fx med flæskesteg og rødkål kontra agurker og tomater…..  Og det skal så medbringes en torsdag morgen. Så var der julebanko, hvor man skulle betale for mad, drikke, bankoplader, kage og så måtte man også gerne lige se om man kunne sørge for sponsorerede pakker der skulle vindes, så var der noget mor barn i SFO’en, hvor man lige skulle medbringe lys, gran, pynt osv osv og så lige mad til det antal personer man deltog, så var der LUCIA, som Merle skal gå på et plejehjem og på skolen, hvor der kom et fint ønske (læs krav), med STORE bogstaver. MEDBRING HVID T-SHIRT, HVIDE STRØMPEBUKSER OG HVIDE SKO…. Hvilken vi ikke ejer, og også måtte ud og bruge penge på….  Udover det, så skal der lige være til middag hos arrangement i begge klasser, og der var et par stykker der havde fødselsdag, som man også lige skulle til.

SLAAAAPPPP AAAAAAAAF

Det der lige gav mig sparket til det her indlæg, det var den besked der kom på tabulex igår, LUCIA i SFO’en er aflyst pga manglende deltagelse. Ja det tror da pokker, har I set hvor meget børnene allerede skal deltage i, det er simpelthen vanvittigt. Jeg læste det fineste indlæg hos Trine forleden. Om forventning, glæde og pres…. Jeg slugte indlægget, og fortalte endda min mand om det. Han gav mig fuldstændig ret, for hvor er magien, glæden og forventningen henne nu til dags. Jeg ved godt, at intet er som da mor var barn, jeg er skam realistisk….. Men jeg synes alligevel, at man er SÅ fyldt op af “juleglæde” så når man endelig rammer juleferien, så glæder man sig næsten bare til at afmontere julepynten og få ro og fred i resten af ferien.

Jeg kan mærke, at det har irriteret mig hele december, både fordi, jeg simpelthen ikke har synes man kan forvente så mange ting af forældre og børn, men også fordi, jeg synes det er SÅ ærgerligt, at man faktisk skal kvæles i julen, inden den egentlig er her.

Hvis man ellers lige havde tid, så var der også juletræstæning på torvet i vores by, og så var der julearrangement på mormors arbejde, hvor julemanden kom på besøg (sådan noget børnene så frem til da de gik i børnehave) Men nu, simpelthen ikke efterspørg mere, fordi de er FYLDT OP……

Kender i Sara og Davids “julesang”….. Den er pokkers rammende, jeg har sat den ind til den lige her under, så hvis I ikke kender den, så lyt lige til den en gang….. Sørgeligt, men sandt….

Jeg ved ikke helt, hvordan man kan vende den her skude, bare en anelse….. Få lidt mere ro på i december, så der faktisk også er plads til, at man kan julehygge her hjemme, at man faktisk synes æbleskiver og flæsesteg smager godt, fordi man ikke får det hele tiden, at der ikke er 700 julekalendere på TV, (her ser vi to, fordi de faktisk er pisse gode i år, både på DR 1 og TV 2. Men resten, dem har vi overhovedet ikke snakket om), og at man måske ikke forventes at deltage i helt så meget på skolen…..

For vi bliver jo ikke hjemme fra de her arrangementer, vi deltager, fordi det forventes, og fordi vores børn gerne vil, fordi det er deres skole og nu har de pyntet og planlagt osv….. Så hvordan ville de ikke føle, hvis vi ligesom bare blev hjemme, jeg er jo ikke ude på at udelukke mine piger fra fælleskabet, overhovedet ikke. Jeg vil bare SÅ gerne skrue lidt ned for alt det de SKAL.

Det her indlæg er ikke for at skælde ud og klantre præcis mine pigers skole, eller deres lærere, overhovedet ikke – de gør et rigtig fint stykke arbejde i deres dagligdag -, det er mere sådan en general bekymring for alle de ting vi maser ned over små børn, som skulle forestille sig at være hyggelige, men som måske i virkeligheden kan blive det modsatte….. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg var mor til 4 skolebørn….. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan de når det!!!

 

MORTILMERNEE_FBUntitled
   

Årets første sne…. Og mit nye skab…

abf3f560-84d8-46a3-8f60-9a5381ff455d

2. søndag i advent, og den første sne valgte at falde natten hertil…. Sikke dog et smukt syn at vågne op til. Faktisk var vi på julerundtur på Fyn/Tåsinge igår, fantastisk tur, det kan varmt anbefales, se meget mere på Instagram, hvis I har lyst. Og Mens vi var på Egeskov i det smukke aftenpyntede univers, der kom den vildeste haglbyge ned over os, og så begyndte det ellers at små sne herefter, så jeg drømte da om, at det ville fortsætte sådan….. Og det gjorde det, hele vejen hjem, og åbenbart også i nat.

Helt snedækket var haven, og det knasede skønt under fødderne når man betrådte det. I skrivende stund har det forvandlet sig først til tø, og siden hen til frost, så det smukke syn er gledet ned af taget, jeg håber det kommer igen dog, meget gerne om 14 dage.

Pigerne skyndte sig ud, de ville ud og bygge snemænd, og det gjorde de i flere timer i formiddags, hvor er det bare det dejligste syn at se på…. To børn der leger i sneen, griner og pjatter, glemmer alt om elektroniske maskiner og hvad der ellers kan forstyrre de barnlige fantasier.

Det blev til både en mor, en far og 2 små snemandsbørn, dog lykkedes det ikke mig at forevige dem alle, før de tiltede om i tøvejret. Og ja, Neel har tabt sin ene fortand 🙂

e3afd3c2-1c71-4145-9f24-137e0d6f244e

0f64062e-1bb2-4540-a57c-858f8ee88d76

bb5d402b-fb60-420b-aa1b-0165ee31e3c0

Søndagen er også blevet brugt på at indrette lidt her hjemme, jeg har skrevet om det lige HER, vi får nemlig nyt spisebord meget snart, og derfor går jeg så småt og forbereder mig på, hvordan jeg gerne vil have spiserummet skal se ud.

Først røg krydsfinervæggen, og idag fik jeg altså lyst til at fjerne det fine træskab, i hvert fald i det her rum. I kælderen er jeg så heldig, at vi faktisk har 2 store metalskabe stående, det jeg har sat op, og så et mere der bliver der nede.

Skabene har en lidt sjov historie, de stammer helt tilbage fra da vi lige havde købt huset, vi manglede noget opbevaring til kælderen, og jeg søgte derfor på DBA efter gamle lockers. Der var ‘en annonce med dem her, det var de eneste der var, og de stod på Nordsjælland. Vi havde ingen børn den gang, så vi lånte et folkevognsrugbrød, og brugte en hel lørdag aften på at køre efter dem. Det var en laaaang tur, Jesper skulle nemlig lige spille kamp før vi kunne køre ( Han levede af fodbold den gang )…. Så vi kørte 3-4 timer den ene vej OG den anden vej, den havde nemlig ikke den højeste fart den gamle bil vi havde lånt.

Da vi kom hjem med dem, viste det sig, at de simpelthen var for høje til at stå op i kælderen, så med blødende hjerte, lod jeg Jesper skære dem skrå bagtil, så de kunne rejses op. De har derfor ikke noget “tag” på, hvilket er super ærgerligt…. Heldigvis har Jesper lovet mig at bygge en slags kasse der kan stå, så jeg alligevel kan stille noget “oven på” skabet….. I hvert fald rent udtryksmæssigt.

Man skal nok vide det her, for at opdage det, nogen af dem ER nemlig skrå fra start. Men når man nu ved, hvor finde de faktisk var, så er det naturligvis lidt ærgerligt….

Anyways, nu står det her istedet for træskabet, og jeg er vild med det. De giver et helt andet udtryk til rummet, og jeg håber det passer super fedt sammen med det nye bord…. Som forøvrigt gerne skulle komme sidst på ugen 🙂

Nå, jeg må hellere vise jer det famøse skab.

458081e0-1e4e-4e1a-953c-4780fe992be2

828d04d1-c022-4a5a-844e-2472e1e5ca17

ee766737-73a1-452c-8508-f58c1d65e197

Til sidst vil jeg gerne vise jer vores nye puder i sofaen. Det er min veninde Eline Engen der laver dem, og de er ekstremt fine. På vores tur til Fyn igår ( her bor hun nemlig ) var vi lige et smut forbi, og søde Eline gav mig disse 3 i en før julegave. Jeg er helt tosset med dem…. Moden diktere rød, også efter jul, så derfor havde hun valgt disse 3 til mig. Hun ved jeg er top glad for farver, og tænkte at de ville passe smukt ind hos os. Og det har hun fuldstændig ret i, synes jeg i hvert fald selv 🙂 Lige nu er rød virkelig vidunderligt i indretningen, men jeg ved også, at når alt julepynten er nede, så kan her virke frygtelig bart, jeg vil derfor være glad for, at netop de her 3 blomstrende farveklatter stadig står i sofaen 🙂

Er de ikke bare smukke??

Ellers håber jeg I alle har haft den skønneste weekend, det har vi i hvert fald…. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at juleferien er tiltrængt, og der tælles ned til den. Vi glæder os simpelthen sådan til at være hjemme, og bare nyde roen, sove længe og ikke have ret mange planer…..

PS….. Der skal også snart ske helt nye sager med bloggen, et helt nyt look kan præsenteres for jer i starten af det nye år, det glæder jeg mig helt vildt til at dele med jer 🙂 Der er pt ved at blive lagt de sidste detaljer på, og snart kan jeg skriver fra mit helt nye univers 🙂

583c99db-2328-49dc-bae3-9787c31b54b1

img_1603

4a905da8-502b-4c5e-9fa1-5e998d1e8860

MORTILMERNEE_FBUntitled